|
Åbent Jysk Mesterskab
|
|
|
|
Info om stævnet
|
|
|
Jysk Mesterskab 2009
Der er stadig en del ryttere der mangler at betale deres indskud, så vi opfordrer dem kraftigt til at få dette i orden.
Pengene skal overføres til Den Danske Bank, reg. 3201 konto 3402178671.
Venligst anfør rytterens navn i tekst feltet på overførslen, så det er tydeligt at identificere hvor pengene kommer fra.
LANDSSTÆVNE for heste......
Velkommen til landsstævne i springning for heste.
Sportsrideklubben Aalborg byder velkommen til landsstævne for heste i springning d. 13. - 15. November 2009, hvor der rides om Jysk Mesterskab 2009 i både U18/U21 og Senior klasser.
Vi håber, at både ryttere, heste og publikum får nogle gode dage, med spændende konkurrencer og god sportsånd.
Vi vil gerne sige mange tak til vores sponsorer og ærespræmie givere og endvidere en stor tak til dommere og de mange frivillige, som i sidste ende, gør dette stævne muligt.
Generelle informationer.
Alle konkurrencer afholdes på Sportsrideklubben Aalborgs ridecenter Finstrupgård, Dallvej 5, 9230 Svenstrup J.
Opstaldning sker i teltstald. Det er muligt at sætte heste i boksene fra torsdag middag og fremefter. Henvendelse vedr. opstaldning skal ske ved vores beriderelever eller staldmanden Michael (fra torsdag aften). Efter kl. 18 torsdag er der åben i sekretariatet, så det er også muligt at søge hjælp her.
Heste må kun overnatte på bilen efter aftale med staldmanden.
Bemærk! Ved frameldelse mindre end 7 dage før stævnestart, betales boksleje ikke retur og kun halvdelen af indskudet betales tilbage mod tro og lov erklæring. Fra stævnestart d. 13. november betales intet retur. Tro-, og love erklæring skal være Sportsrideklubben Aalborg i hænde senest en uge efter stævnet.
Vi henstiller til, at man starter så hurtigt som muligt efter signal fra dommertårnet, da vi har mange starter og ønsker at overholde tidsplanen.
Såfremt man er angivet med "Ukendt Klub" skal man henvende sig via mail til sao-jysk@hotmail.com eller i sekretariatet.
Adgang i opvisningshallen:
Der er fri entre til opvisningshallen hele weekenden.
EL-sedler:
Afhentes i sekretariatet og anbringes i forruden.
Parkering:
Man bedes følge anvisninger på de opsatte skilte og fra parkeringsvagter. Der må ikke parkeres langs staldene.
Gyldig dokumentation på vaccination, ID-bevis og rytterlicens skal kunne fremvises på forlangende. Alle er automatisk meldt til start.
Startlister og tider til næste dag kan ses på www.jyskmesterskab.dk og i vinduet ved sekretariatet. Rytterne skal holde sig orienteret om evt. ændringer.
Telefon:
Sekretariats telefon under stævnet: 98 38 90 05
Telefonen er til daglig til handicapafdelingen og kan derfor ikke modtage besked omkring stævnet før første stævnedag.
Mobil 30 28 22 46 kan bruges til henvendelse vedr. stævnet både før og under stævnet.
Sekretariatets åbningstider:
En time før første klasses start.
Framelding/ombytning/efter afmelding til klasse:
Torsdag: Mellem kl. 18-19
Fredag inden kl.19.00
Lørdag inden kl.17.30
Al ombytning SKAL ske senest 1½ time før klassens start. Dog SKAL ændringer til dagens første klasser ske aftenen inden tidspunktet anført ovenfor.
Vigtige telefon numre under stævnet:
Dyrlæge: Dyrlægerne Himmerland, tlf. 98 63 40 30
Stævne smed: Kontakt sekretariatet
Lægevagt: 70 15 03 00.
Skadestue: Ved akut skades hjælp køres til Aalborg Sygehus Syd på Hobrovej.
Apotek: Budolfi Apotek har døgnåbent og ligger på hjørnet af Algade og Vesterbro i centrum af Aalborg.
Michael - staldvagt: 20 31 77 27
Cafeteria:
Åbner 1 time før første klasses start.
Penge automat:
Spar Nord i Aalborg Storcenter, Drive-in ved Sparekassen Himmerland ved Shell/Bilka, Den Danske Bank i Skalborg - ved bageren på Hobrovej.
Præmieoverrækkelse:
De fem først placerede foran tribunen til hest, reglementeret påklædt umiddelbart efter klassens afslutning. Udebliver man fra præmieoverrækkelse tilfalder præmien klubben. Øvrige placerede kan afhente præmien i sekretariatet. Der eftersendes ikke præmier.
Vigtig information omkring stævnebokse:
Pr. 1. januar 2008 er der kommet en ny regel, som omfatter stævneboksene. Boksene skal være rengjorte fra start, dvs, ej strøet, af hensyn til dopingkontrol.
Dette betyder desværre, at vi som stævnearrangører ikke kan yde den service, at boksene er strøet ved jeres ankomst.
Til dem, der har bestilt spåner, bliver der udleveret pakker ved henvendelse til staldmanden.
Ønsker man at købe spåner, skal der hentes en spåne seddel i sekretariatet, hvor man vil få info om udlevering heraf.
Program mm
Se tidsplaner, startlister, samt resultater under menuen Jysk 09.
|
|
Propositioner
|
|
|
|
|