|
Åbent Jysk Mesterskab
|
|
|
|
Om Åbent Jysk Mesterskab
|
|
Åbent Jysk Mesterskab er en ide der er opstået i Herning Rideklub (HER).
HER var i mange år vært ved et landsstævne, hvor de i '85 afviklede Jysk Mesterskab i springning på foranledning af Søren Vallentin, som på det tidspunkt var ansat i HER. Mesterskabet gik i MA og var hovedsageligt tænkt som et mesterskab for ”jyder” eller ryttere i jyske klubber.
DRF var ikke glade for, at man afviklede en klasse som et mesterskab for et lokal område og derfor døde ideen i nogle år.
|
 | I 1986 ansatte SAO Søren Valentin som berider, han kom fra Herning Rideklub og kendte derfor til ideen med Jysk Mesterskab.
I 1992 fik SAO en ny ridehal, den havde på det tidspunkt det største indendørs rideareal i Danmark 32*80 m.
Det betød at klubben havde 2 haller og derfor mulighed for at afvikle indendørs landsstævner.
|
SAO begyndte at lave springlandsstævner, men efter et par år ville lave noget der ikke var set før. Derfor opstod ideen med et landsstævne, hvor der var springning og dressur på højeste niveau. Klubben ønskede, at afvikle en klasse i SB spring og Grand Prix Kür i dressur åben for ryttere i hele landet. Som en naturlig forlængelse af dette opstod ideen om et Jysk Mesterskab igen.
I 1996 åbnede Sportsrideklubben Aalborg dørene for det første indendørs B-stævne med både dressur og springning. Højdepunkterne var Åbent Jysk Mesterskab i Grand Prix Kür og SB springning.
Rytterne tog godt imod dette nye tilbud. Publikum strømmede til, der var fulde huse og virkelig underholdende ridning på højeste niveau.
|
Jysk Mesterskab i dressur er bla. vundet af:
Lars Pedersen - Cavan
Else Sund - Privat Dancer
Anne Grethe Tørnblad
|
|
|
Stævnet blev hurtigt kendt i ind - og udland for sine gode faciliteter, høje doteringer og rettidige afvikling. Så klubben havde tit 4-5 forskellige nationaliteter til start.
Stævnet fik sin egen dato, tredje weekend i november vidste rytterne at SAO var vært ved Jysk Mesterskab i dressur og spring.
Ofte var der en afdeling af Bundgård Byg dressur tilknyttet stævnet.
I slutningen af 90'erne begyndte dressurrytterne at svigte stævnet, da de mente der var for få klasser og for lang ventetid mellem klasserne, doteringerne levede heller ikke op til deres forventninger. Derfor afviklede SAO det sidste kombinationsstævne i 2003, hvor Jysk Mesterskab i Grand Prix Kür var udskiftet med Finalen i SAPA CUP.
I 2003 blev en ny tradition født, Jysk Mesterskab for U18/U21, hvilket betyder, at disse årgange har mulighed for at ride nogle klasser mod hinanden ud over det årlige DM.
I 2004 var stævnet ændret til et B-stævne med udelukkende springning.
2005 blev et år med en del tumult, da JBK ønskede at afvikle internationalt stævne netop på den termin som SAO havde tradition for sit Jyske Mesterskab.
Da dette ikke kunne ændres, valgte SAO at trække sig som stævnearrangør det år.
For at undgå samme situation igen, bød klubben ind på den sædvanlige termin i november 2006 og bad samtidig DRF om at få lavet en 3 års kontrakt på denne termin. Dette sikrer at klubben frem til 2009 vil være vært ved Jysk Mesterskab tredje weekend i november.
I år 2007 er klubben så oppe imod et World Cup stævne i Odense, der starter kun 3 dage efter deres landsstævne. Vi håber derfor alle, at rytterne bakker JYSK MESTERSKAB op, så traditionen kan køre videre i rigtig mange år.
|
|
Vinder 2006 Tina Lund
|
|
|
VINDERE AF JYSK MESTERSKABER GENNEM TIDEN:
|
| Senior |
2002 |
Anni Berthelsen |
Garfield |
| Senior |
2003 |
Charlotte Lund |
Carola |
| Senior |
2003 |
Charlotte Lund |
Carola |
| U18/U21 |
2003 |
Maja Bjerregård |
An Corvette |
| Senior |
2004 |
Thomas Sandgaard |
Stracato |
| U18/U21 |
2004 |
Andreas Schou |
Fázet |
|
2005 |
- |
|
| Senior |
2006 |
Tina Lund |
Andante |
| U18/21 |
2006 |
Andreas Schou |
Trøstruplunds Agenda |
| Senior |
2007 |
Thomas Sandgaard |
Stratago |
| U18/21 |
2007 |
Thomas Hougaard |
La Kendra |
|
|
|
|